Lidt Baggrunds viden

Lidt Baggrunds viden

Lidt baggrundsviden

Af Brian P

 

Roswell, New Mexico, 1947

Hvert år ser tusinder af mennesker sælsomme, lysende genstande, som suser hen over nattehimlen. Efter fly, fugleflokke og gadelamper er sorteret fra, findes stadig en del sightings, som ingen kan identificere. Er det rumskibe fra fremmede kloder? Hvad styrtede ned ved Roswell i New Mexico i 1947?
Eller er der en naturlig forklaring på ufoerne?

Den moderne ufo-æra starter i 1947. Det år fortæller pilot Kenneth Arnold, at han 24. juni så ni halvmåneformede luftskibe flyve på en næsten naturstridig måde nær Mount Rainier i USA. De mindede om tallerkner, der slog smut på en vandoverflade, forklarede Arnold,.

Forskellige aviser bragte historien, og snart havde hundredvis af folk rundt om i USA set ”flyvende tallerkner”. I følge konspirationsteorierne dukker CIA kort efter op på scenen som et skjult selskab, der står bag ”mørklægningen af sandheden”.

Roswell, 1947
Få uger efter Arnolds beretning, helt præcist den 4. juli 1947, styrter “noget” ned på en mark i nærheden af byen Roswell i den amerikanske stat New Mexico.

Vidste du…

…at det siden 1969 har været forbudt for amerikanske statsborgere at have kontakt med rumvæsner og deres fartøjer? Titel 14, sektion 1211 af “The Code of Federal Regulations”.

Mac Brazel, formand på en af egnens bondegårde, finder store mængder letvægts-metalliske vragrester, der ligger spredt ud over flere marker, men han gør i første omgang ikke mere ud af den sag.

Først dagen efter, da Brazel hører om en dusør på 3000 dollars til den, der kan finde tegn på flyvende tallerkner, sker der noget. Den 6. juli viser Brazel vragresterne til den lokale sherif, George Wilcox, som kontakter Roswells luftvåben og får sig en snak med efterretningsofficeren major Jesse Marcel.

Sælsomme vragrester
Sammen undersøger Marcel og Wilcox vragresterne og bliver enige om, at de aldrig har set noget lignende. Efterretningstjenesten får ordrer til at samle så mange af stumperne sammen, som den kan, og rygterne vil vide, at luftvåbnet også tager besætningen fra det fremmede rumskib til militærbasen Area 51 i Arizona for at afhøre de overlevende og obducere de døde.

Både sheriffen og majoren samler nogle stumper vraggods sammen, og fortæller den nysgerrige presse om det nedstyrtede rumskib. Blandt andet om et sært metalbånd, med lavendelfarvede symboler på midten.

Mac Brazel.

 

Mørklægningen begynder
Men kort efter konfiskerer militæret og efterretningsvæsnet alle vragdelene og tvinger sherif Wilcox til at trække sin presseudtalelse tilbage.

Historien fortæller, at militæret derefter hyller sagen helt i mørke – og at de siden den dag har haft et udenjordisk rumskib stående på basen Area 51 sammen med ligene af rumvæsner.

“Efter 1952 mørklægger den amerikanske regering fuldstændigt Roswell-sagen og alle følgende om ufo-observationer,” forklarer Egon Dalsgaard fra den danske afdeling af IGAP, International Get Acquainted Program, en dansk ufo-gruppe. “Den officielle politik bliver derefter, at fremmede rumskibe ikke eksisterer, og da USA styrer NATO, er de Forenede Staters politik overfor ufoerne blevet hele Vestens politik.”

“Soldaterne ved det amerikanske Militær Akademi lærer ganske vist om de forskellige typer af ufoer, men en officiel udtalelse om emnet kan koste op til $10.000 i bøde.”
 

Ufo-teknologi
Egon Dalsgaard forklarer, at “beviserne på det nedstyrtede rumskib ved Roswell findes i vores egen hverdag. Vores egen moderne teknologi. Computeren er et godt eksempel.”

Men Jonas Haase, kandidat i astronomi fra Århus Universitet er ikke imponeret: “Bare fordi nogle folk ikke forstår, hvordan noget virker, behøver der vel ikke stå rummænd bag?” I følge Haase begår nogle mennesker den fejl, at “fordi de ikke kan se, hvordan fx hjemmecomputeren fungerer, så kan ingen andre. Ergo må der være ‘Grønne Marsmænd’ bag.”

 

Korncirkler.

Flere beviser
Poul-Erik Nielsen fra UFO-Sandheden fortæller dog: “Udover, at jeg personligt, på meget tæt hold, selv har mødt disse fremmede i sommeren 1969, har jeg utallige andre 100% garanterede beviser herfor. For at fremhæve et par enkle, kan jeg blandt andet nævne American Computer Companys chef, Jack Schulmans beviser, hvor hans vens far var chef for Bell-laboratoriet i slutningen af 1940’erne, da et udenjordisk ufo styrtede i Roswell.”

“Vennens far havde ’stjålet’ disse dokumenter og havde gemt dem hjemme i en gammel, lille kasse. Jack Schulman havde aldrig nogensinde troet på ufoer, men da hans ven bad ham om at analysere nogle gamle dokumenter, fik han senere lidt af et chok og måtte erkende sandheden. Dokumenterne viste udenjordisk teknologi, som slet ikke var opfundet her på Jorden.

I dag er denne teknologi under udvikling, og ACC har taget copyright på teknikken for at sikre sig, at ingen udnytter den til egen vinding, men udelukkende skal produceres til gavn for menneskeheden. En harddisk på 90 gigabytes er for længst fremstillet, og den er så lille, at den kan ligge på en lillefingernegl. Og computer-teknologien, som udvikles via tegningerne fra det udenjordiske ufo, er 12.000 gange hurtige end verdens hurtigste computer i dag.”

Poul-Erik Nielsen beretter videre, at mere end 400 højtstående personer, som tidligere arbejdede for US Airforce, FBI, NASA og CIA, stod frem i maj 2001 for at fortælle sandheden omkring deres ufo-oplevelser.

“Formålet var dels af fortælle offentligheden sandheden,” fortæller Poul-Erik Nielsen,” og samtidig at få ‘frit lejde’ til at fortælle sandheden uden at blive straffet, da de var omfattet af tavshedspligt. De taler under ‘tavshedsløfte’ og herudover har en stor del endvidere fremlagt dokumenter, som de stjal, da de var ansat der.”

Svar fra rummet
“16. november 1974 afsendte vi fra Jorden budskabet om den menneskelige skabelon ud mod galakserne fra Arecibo-teleskopet i Puerto Rico,” fortsætter Poul-Erik Nielsen. “De blev udsendt igen hele tre gange i juni og juli måned 2001. 13. august og natten mellem den 18. og 19. august 2001 blev transmissionen modtaget i form af to korncirkler nær Chilbolton Radio Teleskopet i England.”

 

 

Rester af et rumskib eller en vejrballon?

“De er afsat af udenjordiske, idet proportionerne matcher nøjagtig med de originale transmissioner, som blev afsendt fra Arecibo. Budskabet beskriver de udenjordiskes skabelon i forhold til menneskets.”
Rumskib eller vejrballon?
Men findes der en mere naturlig forklaring på vragresterne i Roswell end nedstyrtede rumskibe fra det ydre rum?

I starten af juli 1947 blev New Mexico hærget af et kraftigt uvejr. Det skete samtidig med, at det top-hemmelige projekt Mogul testede enorme, højtflyvende balloner, der skulle opfange sovjetiske atomsprængninger.

Ballonerne var lavet af et metallisk letvægtsmateriale og styrket med tape med blomstermønstrer, købt i en lokal landhandel…

 

 

 

“Roswell-hændelsen”
Begivenhederne i Roswell fandt sted for over 55 år siden, og ufo-hysteriet omkring denne by startede ikke med det samme.

 

 

 

 

Rumvæsner eller crash-test-dummies?

 

Først i 1980 fik stedet ufologernes interesse da Charles Berlitz og William Moore udgav bogen ”The Roswell Incident”. Og det er denne historie, som de fleste kender: Historien om det nedstyrtede rumskib, rumvæsner og skumle mørklægninger.

Men måske husker vidner, der bliver interviewet 33 år efter hændelsen, ikke helt, hvad der skete den dag i juli 1947? Måske blander folk mange forskellige begivenheder sammen, så som vejrballoner, nukleare testballoner, nedstyrtede fly med forbrændte lig og crash-test-dummies smidt ud fra fly i stor højde?

Roswell 2004
Nedstyrtningsstedet ligger omkring 120 kilometer nord for Roswell, en lille by, som nu har gjort et scoop og stiller sig til rådighed for utrættelige ufo-entusiaster, der som pilgrimme strømmer til stedet.

Roswell har to ufo-museer og afholder en årlig festival. Souvenirboder sælger merchandise, som handlende gør det langs Loch Ness. Og ligesom katolikker drager til Rom, mens muslimer rejser til Mekka, så er Roswell et sted, som ufo-entusiaster kan besøge for at få bekræftet troen.

Journalisten Philip Klass, fra den amerikanske Komite til undersøgelse af påstande om det Paranormale (CSICOP) , tilbageviste Moores og Berlitzs ”Roswell Incident” som humbug.

Men konspirationsteorien fortsætter og lader i visse afarter ikke tv-serien X-files noget tilbage at ønske. Her har verdens ledere – eller bare den amerikanske regering – svoret sig sammen med udenjordiske, de lader dem bortføre uskyldige mennesker og de præsterer at holde det hele skjult for offentligheden.

Så hvad er sandheden?

Fortidens ufoer

Startede ufo-æraen virkelig først i 1947? I visse ufo-kredse er svaret nej, for “de” har været her siden tidernes morgen. Har mennesket ikke altid set sære lys på nattehimlen, hvad beskrev Ezekiel i det Gamle Testamente, og hvem hjalp de gamle ægyptere med at bygge pyramiderne?
Fortidens ufoer
I visse ufo-kredse er 1947 ikke starten på besøg fra det ydre rum, men kun begyndelsen på den moderne æra.

“De har altid været her – og her stadig,” fortæller Poul-Erik Nielsen fra Ufo-Sandheden. “Men den massive invasion af de fremmede skibe, ufoer, skete efter, at de opsnappede et signal, som de opfattede som et nødsignal fra Jorden. Det var dengang, vi skulle måle afstanden fra Jorden til Månen.”
Spøgelsesraket.

 

“Vi betragter den 24. juni 1947 som den første dag i den moderne ufo-æra,” fortsætter Poul-Erik Nielsen. “Moderne, for mennesker har gennem det meste af den historiske tid set mærkelige, flyvende genstande på himlen. Betegnelsen har blot fulgt tidens kultur og udvikling. I middelalderen var det fx mærkelige lys på himlen, varsler og jærtegn.”

“I slutningen af 1800-tallet så folk mærkelige luftskibe. I 1896-97 skyllede en hel bølge af luftskibe inde over USA, Canada og Sibirien. I 1933-34 var der en bølge af spøgelsesfly over Skandinavien.”

“Under Anden Verdenskrig så både tyske og allierede piloter mærkelige lyskugler, ‘foo fighters’, som forfulgte deres fly på natlige togter. Begge parter troede, det var et af modpartens hemmelige våben. I 1946 var det spøgelsesraketter, der optog svenskere, danskere og nordmænd.”

Ezekiels ufo
I det Gamle Testamente, i Ezekiel 1:4-28, kan vi læse en drabelig beretning om flammende ild, funklende hvidguld og hjul i hjul. Om menneskelignende væsner, lyde som buldrende hære og sære øjne.

Ezekiel er et udmærket eksempel på en form for dommedags-skriverier, som var meget almindelige i det Hellig Land i århundrederne før og efter vores tidsregning. De kendetegner både Daniels kapitel 2 samt 7 og Johannes-åbenbaringen.

Men en del ufo-etusiaster mener, at Ezekiel så og beskrev en flyvende tallerken og de rummænd, som steg ud af den. At han ordret gengav noget, der skete i virkeligheden. Men dommedags-skrifter er lige så svære at tolke, som Nostradamus profetier, for sproget er symbolsk og billedligt.

Så selvom den gode Ezekiel prøvede at forklare, at ”hjul i hjul” er som regnbuen eller ”hans stråleglans”, altså Guds, så er beretningen åben for fortolkning.
Hjalp rumvæsner mayaerne med at bygge? (c) NASA

 

I starten af kapitlet står der, at “På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet ført i eksil, kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar. Dér kom Herrens hånd over ham,” det vil sige, at Ezekiel havde en vision – det er ikke en beretning om noget, han så ske uden for sit hus.

Antikkens astronauter og Erich von Däniken
Begrebet “antikkens astronauter” beskriver forestillingen om, at udenjordiske stod bag de allerførste civilisationer på Jorden.

Teoriens fremmeste fortaler er forfatteren Erich von Däniken, som har skrevet adskillige bøger om emnet, og hvis teori endda har udbredt sig som tegneserier, der udkom i 1970’erne: Vore forfædres guder var i virkeligheden rummennesker, og i nogle udgaver af denne konspirationsteori stod de endda bag skabelsen af selve mennesket.

Von Däniken mener, at vores forfædre kun kunne rejse deres fantastiske pyramider og templer med hjælp fra rumvæsner. Han mener også, at menneskets tidlige myter, kunst og sociale strukturer blev givet til dem af astronauter fra andre kloder.

Dänikens beviser
Nogle af de beviser, som von Däniken i tidens løb har fremvist, var ganske enkelt svindel. Som eksempel kan nævnes fotografier af krukkeskår, som von Däniken påstod, at han havde fundet i en arkæologisk udgravning. På krukkeskåret er malet flyvende tallerkner, og von Däniken daterede dem tilbage til den fjerneste fortid.

Men detektiver fra den offentlige TV-station Nova fandt frem til den pottemager, som havde lavet den påståede antikke krukke. De konfronterede von Däniken med hans fup, og da forklarede han, at hans svindelnummer var retfærdigt, fordi nogle mennesker kun ville tro ham, hvis de så beviser.

Nazca, Peru
Resten af von Dänikens fakta består af arkæologiske udgravninger og antikkens myter og historier. I Nazca, Peru, tolker han dyretegninger i ørknen som en urgammel udenjordisk landingsplads – uden at tage hensyn til, at tegningerne kunne hænge sammen med de indfødtes religion og videnskab.

Von Däniken er lige så ivrig og overbevist i dag, som han var i 1970’erne, og han har for nyligt udgivet endnu en bog, ‘Arrival of the Gods: Revealing the Alien Landing Sites at Nazca’ (1998).
Meteorsværm.

 

Kunne mennesket selv?
Det er rigtigt, at forskerne stadig ikke ved, hvordan de gamle ægyptere bar sig ad med at bygge pyramiderne eller rejse obelikserne med den teknologi, de havde til rådighed.

Det er heller ikke afklaret, hvordan mayaerne opførte deres pyramider, hvordan englænderne rejste Stonehenge, eller hvem der stod bag Påskeøernes gigantiske stenhoveder.

Men er det virkelig nødvendigt at antage, at udenjordiske har blandet sig i menneskets tidlige affærer, for at forklare denne ingeniørkunst? Antropologer, der studerer stenalder-stammer på Papua New Guneia, har fundet kæmpesten rejst på gravene. De opdagede, at vores forfædre kunne have gjort det samme ved hjælp af reb, løftestænger af træ og sten brugt som skovle. Og så selvfølgelig masser af tid…

Det er med andre ord ikke nødvendigt, at bruge ‘antikke astronauter’ som forklaring på, hvad de tidligste civilisationer formåede rent arkitektonisk. Mennesket både var og er ganske opfindsomt.

Gamle myter og sagn
Men hvordan forklarer vi, at så mange ufo-historier ligner moderne udgaver af myter og sagn, legender og fortællinger?

Vi kunne antage, at den menneskelige oplevelse er universel, at et diset, dunkelt tusmørke sætter gang i vores fantasi, at søvnlammelser har ramt og rammer mennesker overalt på kloden, samt at der ikke er noget så godt, som en rigtig god historie.

Vi kan også vælge den forklaring, at rumvæsnerne har været her siden tidernes morgen, at de måske endda skabte os, og at de siden da har overvåget os.

Men det er måske ikke så underligt, at mennesker gennem tiderne har set og skrevet om sære lys på nattehimlen? Hvert år bringer Jordens bane os gennem ti større meteorsværme. Det Amerikanske Meteorselskab har undersøgt sammenhængen mellem observerede “ildkugler” og meteorsværme og opdagede, at en stigning i antallet af rapporterede ildkugler passer med større meteoraktivitet.

“Sandheden er derude”

“Sandheden er derude” står der med grumset skrift efter titlen på TV-serien ‘X-Files’. Og når meteorer, fugleflokke og vejrballoner er sorteret fra, er der stadig uidentificerbare, flyvende objekter tilbage på nattehimlen. Men kan vi deraf slutte, at rumvæsner fra fremmede kloder har besøgt Jorden?
Ufoer findes
Betegnelsen U.F.O. står for Uidentificerbart Flyvende Objekt, og tusinder af mennesker beretter hvert år om iagttagelser af en genstand i luften, som de ikke kan identificere.

Det kan både være meteorer, nedstyrtende satellitter, fugleflokke, fly, vejrballoner og stort set alt andet, der kan bevæge sig, og som kan ses med det blotte øje. Indtil nu har ingen frembragt en genstand, der er blevet testet af videnskaben og anerkendt som en del af et rumskib fra en fremmed verden.

Robert Carroll, skeptiker og professor i filosofi ved Sacramento City College, påpeger, at der er lige så mange billeder af ufoer, som der er af Loch Ness-uhyret, og de har samme kvalitet. De er uskarpe og/eller forfalskede.

Andre fysiske beviser så som afbrændte mærker på jorden efter rumskibe og implantater i enten næsen eller hjernen på bortførte ofre, har alle vist sig at være af jordisk oprindelse – inklusiv forfalskninger.
Rumskib eller gade-lampe?

 

Svindel findes
Egon Dalsgaard fra IGAP, en dansk ufo-gruppe, er enig i, at nogle af ufo-beviserne er manipulerede billeder, og at videoer af og til er ren svindel. “Det kan gøres i dag,” fortæller han, “men hvad med billeder fra tidligere?”

Poul-Erik Nielsen fra Ufo-Sandheden fortsætter: “Amerikanerne har i dag, siden sidst i 1990’erne, haft ufo-lignende, flyvende enheder, som ‘Lenticular Reentry Vehicle’, som til forveksling kan ligne de udenjordiske, selvom de jordiske slet ikke kan manøvre og bevæge sig på samme intelligente måde som de udenjordiske.”

“Jeg er også i besiddelse af ufo-videoer, optaget af amatører og undersøgt af Kodaks fotolaboratorium, som bekræfter, at disse er uredigerede og ikke manipulerede. Og samtidig kontrolleret for afstand, størrelse og varmeudstråling.”

Dansk ufo 1970
Vidner, som har set sære lys på nattehimlen og besynderlige fartøjer om dagen, omfatter ikke kun militærfolk og piloter, men også læger og politifolk. Herhjemme handler en af de mest kendte sager om politiassistenten Evald Hansen Maarup, som så et ufo den 13. august 1970 nord for Haderslev.

Nu ligger Haderslev Kaserne i området, og Klaus Seiersen, Ph.D-studerende i fysik ved Århus Universitet og med i den danske gruppe af skeptikere, har bemærket, at mange ufo-observationer netop sker nær militære installationer.

Det er ikke i sig selv en forklaring, men det er muligt, at der kan være tale om hemmelige testfly. Spørgsmål fra nysgerrige vidner vil blive mødt med afvisninger og benægtelser, og så kan fantasien gå i gang.
Venus. (c) NASA

 

Ufologernes ufoer
Dr. J. Allen Hynek var astronom og indtil sin død i 1986 en af ufologernes foregangsmænd. Han definerede en ufo som:
“Den rapporterede observation af et objekt eller lys, som ses på himlen eller på jorden, hvis udseende, bane og almindelige dynamik og lysopførsel ikke har en logisk, konventionel forklaring. Som ikke kun mystificerer vidnet, men som forbliver uidentificeret efter nærmere undersøgelser af alle forhåndværende beviser af personer, som teknisk set kunne komme med en fornuftig forklaring, hvis en sådan findes.”

Robert Carroll bemærker, at disse mystiske ord siger, at hvis du ser noget, som intelligente mennesker ikke kan forklare rationelt, så har du set et ufo. Og det vil i ufologernes verden betyde et fremmed rumskib.

Ufologernes beviser
De beviser, ufologerne anvender, omfatter

1. Udsagn fra folk, som siger, de har set fremmede livsformer og/eller fremmede rumskibe
2. Fakta omkring de folk, som afgiver udsagnene.
3. Manglen på modbeviser eller fysiske beviser, som enten kunne forklare synet naturligt (vejrballon, joke, meteorstorm, spejlinger af lys med mere), eller som ville så tvivl om øjenvidnernes troværdighed.
4. Påståede svagheder i skeptikernes argumenter mod ufologerne.

Især det sidste er i følge Robert Carroll fuldstændig irrelevant, men spiller en meget stor rolle i ufologien. Man beviser ingen rummænd ved at finde fejl i skeptikernes påstande. Logikken halter, hvis nogen tror, at man selv har ret, bare fordi modpartens konklusion har mangler.
Den flyvende tallerken – kendt fra bøger, film og tegneserier.

 

Ufologerns normale taktik går ud på at sige: “Skeptikerne kan ikke bevise, at der ikke er tale om fremmede rumskibe. Derfor er det et fremmede rumskib.” Den form for følgeslutning kaldes ‘argumentum ad ignorantiam’. En påstand bliver ikke sand eller fornuftig, hvis det modsatte ikke kan bevises.

Identificerbare flyvende objekter
Der rapporteres i tusindvis af ufoer hvert år, og der findes en voksende skare af mennesker, som sætter lighedstegn mellem dem og stjerneskibe fra det ydre rum.

De fleste ufo-rapporter kan dog hurtigt forklares som naturlige eller menneskeskabte genstande, der bliver opfattet som noget andet.

Procentdelen af ufoer, som viser sig at være ifoer (Identificerbare Flyvende Objekter), er omkring 95%. En del af rapporterne viser sig senere at være fup og svindel, i familie med Majestic-12-dokumenterne.

De resterende få procentdele – som visse skeptikere påstår er lig 0 – kan ikke umiddelbart forklares.

Det beviser dog ikke, at vi har fået besøg fra fremmede verdner. Det eneste vi kan sige er, at ud fra de observationer og det bevismateriale, der er til rådighed, så kan vi ikke identificere objektet som en stjerne, ballon, fugleflok, nordlys med mere.

Problemet er tit, at der ikke er nok materiale at arbejde med. Et gnidret billede eller en grumset film er ofte alt, hvad efterforskerne har at gå ud fra. Nogle gange er det kun øjenvidneskildringer, og øjenvidnet kunne have taget fejl, set forkert eller lyve.

Hvem ser flyvende tallerkner?
Ufoer, der fortolkes som rumskibe, ses normalt af utrænede himmelkiggere. De bliver stort set aldrig set af hverken amatør- eller professionelle astronomer, dvs. folk som har brugt lang tid på at betragte himlen over os, og som burde have fået øje på sælsomme fartøjer, hvis vi virkelig fik besøg fra det ydre rum.

Men forestillingen om, at vi ofte og tit får besøg af udenjordiske væsner i deres hyperavancerede stjerneskibe, fortsætter med at være en af den moderne tids allerstørste myter.

Skeptikerne peger på, at der stadig er så mange uforklarlige – men dog stadig naturlige -fænomener på Jorden, at vi ikke behøver rette blikket mod galaksens stjerneflod, for at finde en forklaring.

Area 51

Et sted i Nevadas ørken, nær E.T. Highway og en ensom, sort postkasse, ligger et dragende, hemmeligt teknologisk mekka. En militærbase, som måske rummer stjerneskibe fra fremmede verdner, og som måske tester hyperavanceret teknologi. Velkommen til Area 51 – også kendt som Dreamland.

Velkommen til Dreamland
Hvis du i bil lader det glitrende lyshav fra underholdnings-mekkaet Las Vegas bag dig og kører ud i den støvede ørken ad landevej 15 North, derefter tager 93 North og drejer af til E.T. landevej 375 – så når du frem til den lille flække Rachel.

Undervejs på E.T.-landevejen vil du passere en ensom, sort postkasse og afkørslen til Groom Lake Road. Den fører til et afspærret område, som ikke er tilgængeligt for offentligheden.
Area 51.
Også kendt som Dreamland.

Et enormt militærkompleks midt i den varmeflimrende ørken, hvor der om natten dukker sære, glødende objekter op på himlen, som bevæger sig med ufattelig hastighed og skifter retning på et splitsekund.

Ufo-mekkaet i Nevada
Hver eneste morgen ankommer mindst 500 mennesker til en bevogtet terminal i Las Vegas’ McCarran Airport, hvorfra de går ombord i et af de mange Boeing 737-200 fly, som letter med kurs nord hver halve time.
Groom Lake aka Area-51

 

Deres destination er Groom Lake, Area 51, militærets base, der er så hemmelig, at regeringen fortsat nægter at kende til dens eksistens.
Den er dog ikke mere hemmelig, end at Internettet og boghylderne vrimler med beskrivelser og beretninger om dette mystiske sted. Dette drømmeland, som eftersigende huser nedstyrtede rumskibe fra fremmede verdner, lig af rumvæsner og menneskets forsøg med hyperavanceret rumteknologi.

Militærområdets grænse er ikke indhegnet, men klart markeret med skilte, hvor den besøgende kan læse ”Use of Deadly Force authorized”, og som patruljeres af en anonym sikkerhedsstyrke.

I jeeps på bakkerne sidder de bevæbnede vagter bag tonede ruder, mens fjernstyrede elektroniske sensorer spredt blandt kaktusserne opfanger bevægelser langs kendte stier og veje.

Der går rygter om overvågningsudstyr, så avanceret, at det kan lugte forskel på et menneske og et dyr. Og mandskabet på landjorden får assitance af Sikorsky MH-600 Pave Hawk-helikoptere med FLIR-udstyr.

Dette er et moderne tabu-område, omgæret af mystik, fulgt af myter og pakket ind i top-hemmelighed, så det kan sætte gang i fantasien hos enhver. Kun den menneskelige forestillingsevne sætter grænser for, hvad der foregår i det forjættede teknoland.
Bob Lazar – Area 51 mytens begyndelse
Indtil 1989, var det kun enkelte ufologer, der beskæftigede sig med Groom Lake-basen.
Bob Lazar.

 

Men det år tonede en mand frem på Las Vegas’ TV-skærme og afslørede mange af Area 51’s hemmeligheder. Hans navn var Bob Lazar, og han påstod, at han som atomfysiker og tidligere ansat på basen havde undersøgt teknologi fra fremmede rumskibes.

Han hævdede, at ikke mindre end ni skiveformede fartøjer blev fløjet fra et tophemmeligt anlæg, kaldet ”S-4”, ved Papoose Lake, 16 km. sydvest for Groom Lake. Han sagde desuden, at militæret på basen testede anti-tyngde-fremdrift ved hjælp af grundstoffet ununpentium (Atomtal 115).

De skiveformede rumskibe blev, ifølge Lazar, foræret til den amerikanske regering i starten af 1970’erne som et led i et udvekslingsprogram med udenjordiske fra Zeta Reticuli-stjernesystemet. Hvad USA’s militær gav i bytte, vidner historien ikke noget om.

Lazar påstår selv, at han har en bachelor-grad i fysik og elektronik fra Pacifica Universitetet (et brevkursus-universitet), en kandidatgrad i fyisk fra Massachusetts Institude of Technology (MIT) og en kandidatgrad i elektronik fra California Institude of Technology(CalTech).

Bob Lazars beretning satte for alvor gang i myten om Area 51, fremmede rumskibe og hyperavanceret, udenjordisk teknologi. Og hvis den er sand – og hvis Bob Lazar er den han påstår, han er – så er han den første videnskabsmand, der har stået frem og “fortalt sandheden”.

Rachel – byen nær basen
I dag er Area 51 ikke til at komme uden om. Militærinstallationen og den nærliggende by, Rachel, summer af rygter, historier og beretninger om sælsomme lysfænomener om natten.

Den lille by, der nærmest har udviklet sig til et ufo-mekka i stil med Roswell, har nu en fascinerede folklore om rumvæsner, sorte postkasser og nærkontakter.

Ejerne af kroen A’Le’Inn med skiltet “Earthlings wellcome” er fx sikre på, at de og beværtningen står under en venligsindet rummands beskyttelse.

Area 51’s historie
Groom Lake Base stod færdig i 1955, og man startede tests af U-2 spionflyet. Siden da er maskiner som DR-71, Blackbird, F-117, Stealth-bombefly og det næsten sagnomspundne Aurora-projekt og – i konspirationsteoriernes verden altså også udenjordiske rumskibe – lettet fra ørkenbasens asfalt.

Formelt fik den hemmelige base navnet Watertown Strip, og i juni 1958 blev stedet officielt udpeget som Area 51 af Den Atomare Energikommision (AEC). Kommissionens tilstødende afprøvningsterræn blev kendt som ‘The Nevada Test Site’ og opdelt i nummererede områder.

Takket være adskillige Hollywood film og TV-serier kendes hele området i dag som Area 51, selvom den officielle betegnelse blev droppet i 1970’erne. På det tidspunkt blev basen overdraget til luftvåbnet, og siden er forskellige flytyper blevet testet på området.

En god forretning
Staten Nevada prøver ikke at dæmpe ufo-begejstringen.

 

 

 

Extraterrestial Highway i staten Nevada.

 

Guvernør Bob Miller omdøbte i 1996 ‘Route 375’ til “The Extraterrestrial Highway”, fartgrænsen er “Warp 7” og et andet skilt advarer mod “alien encounters next 51 miles”.

De lokale gadehandlere og kræmmere har kronede dage, især efter filmen “Independence Day”, hvor Area 51 spiller en prominent rolle. Men også TV-programmer og ikke mindst serien X-Files, har hjulpet den lokale handel på vej.

Fakta om myten
Skeptikere er ikke i tvivl om, at der foregår noget hemmeligt på Area 51, men det behøver ikke have udenjoridsk karakter: Journalisten Leslie Stahl, fra CBS-nyhedsprogrammet ’60 Minutes’, bragte for et par år siden en historie om, at Area 51 var depot for giftige kemikalier. Flere tidligere medarbejdere og enker efter samme har lagt sag an mod regeringen for skader og dødsfald efter håndtering af det farlige affald. I følge udsendelsen følger basen ikke regler og love på området, men indtil videre har regeringen afvist sagerne på grund af national sikkerhed.

Fakta om manden
Da skeptikerne begyndte at tjekke Bob Lazars baggrund, opdagede de hurtigt, at han ikke kunne fremvise eksamensbeviser fra noget universitet, hverken MiT eller Caltech. Det forklarede Lazar enten ved, at regeringen har stjålet hans eksamensbeviser, eller ved dette svar, som han gav i radioprogrammet ‘Billy Goodman Happening’ 20. december 1998, da en lytter ringede og spurgte, hvor han gik i skole: “Det vil jeg helst ikke sige, fordi jeg på nuværende tidspunkt arbejder med dem under kontrakt, og jeg har problemer nok som det er.”

Det har kun været muligt at finde hans gymnasiediplom fra Westbury Highschool i New York.

Ufologerne forklarer, at mandskabet på S-4 har været så opsatte på at sætte Bob Lazar i et dårligt lys, at de har hjernevasket ham til at tro, at han besidder de to kandidatgrader. På den måde ligner han en svindler, der bare er ude på at profitere på ufo-manien.

Koks i fysikken
En uddannet fysiker, som hører hans beskrivelser af anti-tyngde-fremdrift og grundstof 115’s egenskaber, har mildest talt svært ved at tage ham alvorligt. I TV-shows og i radioen har Lazar demonstreret en så mangelfuld viden om fysik, at han sandsynligvis ikke engang er i stand til at løse en simpel differentialligning.
Lysets spektrum har intet med tyngdebølger at gøre.

 

Lazars forklaring på de tyngdebølger, der skulle drive det fremmede rumskib, er noget videnskabeligt sludder.

For det første påstår han, at tyngdebølger er en del af det elektromagnetiske spektrum. Men det vil svare til en påstand om, at tyndebølger er en form for lys – og det er de ikke.

Det elektromagnetiske spektrum er lysets spektrum, fra radiobølger over det synlige lys til radioaktive gammastråler. Og lys består af masseløse partikler kaldet fotoner. Tyngdebølger er på den anden side små krusninger i selve rum og tid, der laves af masseløse partikler kaldet gravitoner.

For det andet hævder Lazar, at hans tyngdebølger passerer en forstærker, som sender dem millioner af km ud i rummet. Det skulle betyde, at hans tyngdebølger øjeblikkeligt når ufatteligt langt ud i rummet og dermed bevæger sig hurtigere end Universets topfart på 300.000 km/s.

Vi har aldrig observeret noget, der bevæger sig hurtigere end de 300.000 km/s – også kendt som lysets hastighed.

Lazars superstof
Vores moderne atom-teorier er blevet gennemtestet og afprøvet med stor præcision. De forklarer, at meget tunge grundstoffer, som f.eks. 114 og 115, er radioaktive og henfalder meget hurtigt.

 

 

 

 

Area 51 – om dagen.

 

På nuværende tidspunkt har forskerne stadig ikke helt identificeret grundstof 114, ununquadium, da det kun er lykkedes at lave tre atomer af det indtil nu. Det henfalder radioaktivt efter kun 0,58 millisekunder.

Grundstoffer med meget høje atomtal kan kun skabes kunstigt, og det er kun lykkedes for forskerne at fabrikere atomtallene 112, 114, 114 og 118 i ufattelig kort tid.

Lazar hævder, at anti-tyngde-motoren drives ved at bombardere grundstof 115 med protoner, så det bliver til grundstof 116, som så frigør en anti-brint-partikel. Denne reaktion er ikke observeret nogen steder før, men hvis den forekom ville den efterlade 99% af den oprindelige masse. Lazar forklarer alligevel, at 100% af stoffet omdannes til energi. Hvis 1% af det oprindelige stof er tilbage, og kun 1% omdannes til forskellige energiformer, er det ikke ulig det, der sker i normale kernekraftsværker.

Et drømmejob
Ved adskillige lejligheder har Lazar fortalt, at, bortset fra sikkerheden, så var jobbet ved S-4 et drømmejob. Han hævder at have haft ‘Q-clearance’, så han kendte til kravene ved at arbejde på et tophemmeligt anlæg. Alligevel begik han lovbrud og gav informationer videre til sine venner. Hvorfor han satte sit drømmejob på spil, er der ingen forklaring på.

Som en afsluttende bemærkning kan berettes, at Bob Lazar i juni 1990 erklærede sig skyldig i rufferi for at undgå anklager om prostitution-relateret kriminalitet. Den prostituerede Toni Bulloch havde haft Bob Lazar som kunde, og han havde derefter hjulpet hende med at åbne et bordel. Han installerede computere og holdt arkiv med hendes kunder, tog 50% af hendes indtjening og forsøgte at rekruttere andre kvinder.

Han blev idømt 6 måneders betinget fængsel, 150 timers samfundstjeneste, beordret til at opsøge psykoterapi og holde sig fra bordeller. Samme år solgte han sine filmrettigheder.

 

 

Lyshastighed og Universets afstande

Lysets hastighed er den universelle top-fart. Det er syv gange rundt om Jorden eller en tur til Månen på et sekund – over en mia. km/t. Albert Einstein beviste i sine relativitetsteorier, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, og vi har aldrig set noget i Universet, der bevæger sig hurtigere end 300.000 km/s.

Det eneste, der har denne maksimale fart, er masseløse ting, som for eksempel lys. Massive legemer må “nøjes” med mindre hastigheder, for det vil kræve uendelig høj energi at nå op på 300.000 kilometer i sekundet.

Det har vi aldrig set. Selvom fremmede, intelligente livsformer skulle vise sig at være på et teknologisk stade, vi knapt kan fatte, så må de bruge de samme grundstoffer, som vi gør på Jorden, og de stoffer er massive.

Og så er Universets afstande næsten ufattelige. Den nærmeste stjerne, Alfa Centauri er 4,3 lysår væk. Det lyder måske ikke af meget, men svarer til omkring 40 billioner (tusinde milliarder) kilometer. Selv med en hastighed på 1 million kilometer i timen ville rejsen tage over 4000 år. Vores hurtigste rumfartøj, Voyager-sonden, ville være 70.000 år om at nå derud.

En anden målestok
I følge Poul-Erik Nielsen fra UFO-Sandheden er svaret, at lysets hastighed og Universets store afstande ikke som sådan eksisterer i de udenjordiskes målestok.
Universets afstande er gigantiske. En galakse som Mælkevejen er 100.000 lysår i diameter.

 

“Under transport i Universet benytter de sig af transportfartøjer, som i sig selv kan være op til 80 kilometer i længden, som kan transportere dem via en metode, som vi jordboer slet ikke har haft evnen til at forstå.” fortæller Poul-Erik Nielsen. “Vi prøvede dog i et projekt som blev kaldt ‘Philadelphia-eksperimentet’ i 1943, hvilket dog gik grueligt galt.”

“Siden har vi ikke turde gentage forsøget. Men vi får heller ikke lov at erhverve denne teknologi, så længe vi er så krigerisk indstillet, som vi er. Enhver ved jo, at fik vi lov at udforske Universet og fandt en planet, som svarede til Jorden, ville vi overtage den. Og var der allerede levende individer dér, ville vi med sindsro fjerne dem – og sådan fungerer Universets lov ikke.”

Solsystemets skjulte civilisationer
De fremmede rumskibe behøver heller ikke komme fra det ydre rum ifølge IGAP og Egon Dalsgaard.

Jorden får besøg fra planeter i vores eget Solsystem – fra Venus og Saturn – men vi kan ikke se dem, fordi de normalt befinder sig i en højere dimension. Deres frekvens er højere, end hvad vi kan se med vores målinstrumenter og øjne. Ifølge IGAP består alt i Universet af vibrationer – Universet er vibrationer. Forskellen ligger i graden af vibrationer.

Jo tættere stof, desto lavere vibrationer. Så må svaret, ifølge IGAP være, at hvis vi sænker vibrationerne, får vi tættere stof – en materialisation. Modsat ved at hæve vibrationerne på en ting, får vi finere stof og dermed en dematerialisation. Fænomenet har vi altid kendt i mindre målestok ved at opvarme is til det bliver til vand og senere til endnu finere stof, nemlig damp.
Er der liv på Saturn?
(c) NASA

 

Hvis vi ser på et spektrum, går det fra radio og infrarødt til gammastråler. Fra højre mod venstre stiger frekvensen, svingningstiden, mens bølgelængden falder. IGAP’s idé er, at hinsides gammastrålerne er der en komisk videnskab, en verden som er usynlig for vores øjne og opfattelse.

På samme måde befinder civilisationerne på Venus og Saturn sig ikke på samme plan som Jorden, og derfor kan vi ikke se dem med vores teleskoper og rumsonder.

Elektromagnetisk stråling
“Konspirationsfolket begår tit den fejl, at de måske læser en fysikbog eller et populær-videnskabeligt blad,” fortæller fysiker Klaus Seiersen,” og derefter laver de deres egen fysik, som ikke har grundlaget i orden. De bruger så et par enkelte videnskabelige ord for at skabe troværdighed, ligesom reklamerne benytter hvide kitler, når de vil skabe videnskabelig autoritet.”

Det spektrum, som IGAP beskriver, er for elektromagnetisk stråling, ikke for stof. Vi kender også elektromagnetisk stråling som lys, der i fysikkens verden ikke kun er det synlige lys, men går fra radiobølger og infrarød over ultraviolet og til radioaktiv gammastråling. Lys kan opføre sig både som partikler, lyskvanter og som bølger, og det er her, vi har frekvenser/svingningstid og bølgelængder.

Massive legemer
Masse er på den anden side opbygget af stofpartikler, som sidder i atomer og molekyler. Stjerner, sten, mennesker m.m. består af atomer, og atomerne kan vekselvirke med hinanden. Det gør de blandt andet ved at udsende og udveksle lyspartikler, og derfor kan vi se Solen. Eller rettere, det lys, som Solen udsender.

Du ser aldrig selve den genstand, du kigger på, men det lys, som den udsender eller reflekterer.
Atomer har altid helt bestemte spektre, det var sådan forskerne opdagede de forskellige grundstoffer.
Alt stof er opbygget af atomer.

 

Stofpartikler kan bevæge sig med meget forskellige hastigheder, men de kan aldrig nå 300.000 km/s.

Når vand går fra is til flydende og til sidst til damp, så er der stadig tale om vand, dvs. om brint- og iltatomer.

I isen sidder atomerne sammen i et fast gitter. Når isen smelter, tilføres der varme, som bryder den faste struktur, og skruer vi endnu højere op for varmen, bliver den flydende struktur til sidst brudt, og vandmolekylerne farer omkring med stor hastighed. Vandatomets svingningstid er altså ikke gået op, det er atomets hastighed gennem rummet, der er blevet større.

“Eller tag begrebet energi,” fortsætter Klaus Seiersen. “I fysikken er energi defineret på helt bestemte måder, men i ugeblade og magasiner kan vi læse om kroppens energier og energier i balance. Bemærk brugen af energi i flertal. Energi og balance er positive ord; det lyder overbevisende, men er ikke naturvidenskab.”

Klaus Seiersen har dog intet imod populærvidenskab. Der er så meget spændende fysik og forskning, så mange uudforskede grænseområder, at der slet ikke er brug for rummænd og flyvende tallerkner for at gøre livet mere spændende.

Er der nogen?

Intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Men måske har rumvæsnerne fundet en måde at bøje og strække rummet på – og en måde at skabe ormehuller på. Den idé kendes fra både tv-serien Star Trek og film som Deep Space 9, Stargate og Contact. Den slags tyngdekrafts-genveje er teoretisk mulige i følge Einsteins relativitetsteorier, men selv med den teknologi, skal rumvæsnerne finde os, før de kan besøge os.

Mange astronomer er overbevist om, at der er liv på andre planeter i Universet, og noget af det liv kan sagtens være intelligent. Hvorfor skulle Jorden dog være speciel på nogen måde?

Planeter om andre stjerner
Vores stjerne er en almindelig, gul dværg, og dem findes der mange af.

De sidste ti år har astronomerne fundet over hundrede såkaldt exosolare planeter i kredsløb om fjerne stjerner, og de finder stadig flere. De nyfundne kloder er dog alle enorme gaskæmper som vores egen Jupiter. De er for ugæstfri til at huse liv, men det betyder ikke, at de jordlignende planeter ikke findes. Lige nu kan afsøgningsmetoderne dog kun finde de meget store og massive kloder, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før vi også kan finde mindre planeter.

Chancerne for intelligent liv
I 1961 satte radio-astronomon Frank Drake sig til at regne på, hvor mange intelligente civilisationer vi teoretisk set vil kunne kommunikere med i rummet.
Frank Drake og hans ligning.

 

Tager vi hans ligning i brug kan vi få alt mellem ca. 500 og 10.000 alene i Mælkevejen. 10.000 kloder med intelligent liv, som i teorien burde være der nu, og som vi kan høre, hvis de er tæt nok på, og vi lytter i den rigtige retning.

Det kan lyde af meget, men vores galakse indeholder ikke mindre end 200 milliarder stjerner, så kun én ud af hver 20 millioner stjerner burde ifølge statistikken være en ”vinder”.

På nattehimlen kan vi med det blotte øje se omkring 1400 stjerner fra Danmark, så chancen for at det lige skulle være en af dem, er med andre ord ufattelig lille. Vi skal gennem næsten 15.000 gange så mange stjerner for at ramme rigtigt.

Fermi-paradokset
Beboelige planeter og udviklede intelligente civilisationer ”derude” er altså ikke det rene opspind. Men indtil vi har videnskabelige beviser for, at “de” findes, er intet afgjort.

SETI-programmet, som afsøger himlen for tegn på en udenjordisk civilisation, har ikke hørt noget endnu.
Der er sikkert liv derude – vi har bare ikke hørt fra dem endnu…

 

Hvis der er fremmede livsformer på fjerne planeter – og hvis de har fundet en metode til at overvinde galaksens gigantiske afstande i stjerneskibe – hvorfor er det så ikke officiel viden, at de findes? Hvis bare én eneste civilisation fandt en måde at rejse mellem stjerner på i hele Mælkevejens historie (cirka 10 milliarder år), så burde den civilisation have fyldt Mælkevejen i løbet af de næste hundrede millioner år.

Hvorfor har vi så kun øjenvidne-beretninger, grumsede billeder samt svindelnumre og ikke konkrete, håndfaste og overbevisende tegn på, at denne civilisation findes? Spørgsmålet er kendt som “Fermi-Paradokset”, og der er ikke noget tilfredsstillende svar.

For accepterer vi, at rumvæsner besøger Jorden, så må vi acceptere en eller anden form for galaktisk civilisation – og det rejser spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke et eneste bevis på, at den findes?

Artikel af: Brian P

 

Referencer:
 “The Case of the Ancient Astronauts,” first aired 3/8/78, done in conjunction with BBC’s Horizon and Peter Spry-Leverton
– Story, Ronald. Guardians of the Universe (New York: St. Martin’s Press, 1980).

 

– Story, Ronald. The Space-gods Revealed: a Close Look at the Theories of Erich von Däniken, 2nd ed. (New York: Barnes & Noble, 1976).

– Peebles, Curtis. Watch the Skies!: A Chronicle of the Flying Saucer Myth (Smithsonian Institution Press, 1994).

– Pflock, Karl T. “What’s Really Behind the Flying Saucers? A New Twist on Aztec,” The Anomalist: #8 Spring 2000.

– Bullard, Thomas. E. “Ancient Astronauts,” in The Encyclopedia of the Paranormal, ed. G. Stein (Amherst, N.Y.: Prometheus Books, 1996), pp. 30-31.

– Sagan, Carl. Broca’s Brain (New York: Random House, 1979), ch. 6, “White Dwarfs and Little Green Men”.

– Sagan, Carl. The Demon-Haunted World – Science as a Candle in the Dark (New York: Random House, 1995). Review

Las Vegas Review-Journal, June 19, 1990, Page 8B, “Source in Channel 8’s UFO series pleads guilty to pandering charge”. Available on microfilm at the offices of the R-J or numerous libraries.

 

(Alle synspunkter deles ikke nødvendigvis af Overnaturligt.dk eller forfatteren)

Top