Trick & Treat! Det er snart Halloween!

Trick & Treat! Det er snart Halloween!

Allehelgensaften er aftenen før Allehelgensdag (som er i de fleste lande den 1. november, i skandinavien dog den 1. søndag i november ). Ifølge folketroen er det den aften, hvor hekse, genfærd, og mørkets magter er løs for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på Allehelgensdag.

Allehelgensaften er i lighed med Allehelgensdag stort set gået i glemmebogen i den danske kultur, idet den blev afskaffet under helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejrer man det i Danmark efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev egentlig til under et andet navn (“Samhain”) som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske, skotske og andre immigranter, som transporterede de forskellige versioner af traditionen med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender , ved solopgang.

Den amerikanske “Halloween” begyndte at vinde popularitet i Danmark, da ekstrabaldet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige Halloween-arrangementer i scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv. I år 2000 begyndte Fætter Br at sælge Halloween-ting, og i 2006 begyndte tivoli at holde Halloween-åbent i efterårsferien, hvor haven til lejligheden dekoreres med græsker, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i tivolis Halloween-arrangement, der åbnede første gang i 2006, og som har gjort efterårsferien til havens mest besøgte periode om året — inklusive både sommer og jul. I 2010 holdt Halloween i Tivoli åbent fra kl. 10.00 om formiddagen hver dag i åbningsperioden d. 15. til og med d. 24. oktober. Sædvanligvis har Haven tradition for at åbne, når Rådhusuret slår kl. 11.00, men man åbnede i efterårsferien 2010 en time tidligere for de mange børnefamilier, der besøger Tivoli i denne periode.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 græskar i 2008.

 

Ordet Halloween er en sammentrækning af All Hallow’s Eve, da det er aftenen før “All Hallows’ Day” (Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række nordeuropæiske og hedenske traditioner, indtil paverne Gregor lll og Gregor IV, flyttede den gamle kristne Allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Skriv en kommentar

Eller
Top