Aggressiv forstander går igen på Genner børnehjem

Aggressiv forstander går igen på Genner børnehjem

Uafhængig fortsættelse af fortællingen: En opvækst med ånder og spøgelser

Siden jeg var ganske lille, har jeg kunnet se, føle, høre og mærke ånder og åndelige kræfter. Disse har jeg arvet efter min mor, som er medie.

Som jeg blev ældre, blev det, jeg mærkede, stærkere og stærkere. Derfor valgte jeg sammen med to andre, Michael og Jimi, at stifte gruppen PGS – Paranormal Ghost Society, hvor vi tog ud til hjemsøgte steder.

En dag sad vi og søgte på nettet efter steder i Danmark, hvor det spøgte mest. Og via forskellige søgninger fandt vi frem til en side om Genner Børnehjem. Vi fandt nogle billeder, som virkelig fangede vores interesse. Derfor samlede vi gruppen og drog af sted på første tur mod Genner Børnehjem bevæbnet med notesblok, kamera, varmesensorer og mine ‘åndelige vejledere’.

Da vi ankom, kunne vi straks mærke, at vi ikke var velkomne, og jeg var slet ikke. Stedet er faldefærdigt, og man må ikke færdes der, men vi sneg os derind alligevel. Da jeg kravlede ind gennem det lille hul, som man kan kravle ind ad, hørte vi alle en mandestemme, der råbte “forsvind med dig!”. Det løb os alle koldt ned af ryggen. “Vi vil ikke gøre dig noget, vi kommer for at kigge på stedet”, sagde jeg, og da var det som om, den vrede stemning lagde sig.

Det var første gang, vi besøgte stedet. Vi kendte ikke huset, og derfor holdt vi os i stueetagen, hvor de store opholdsstuer, køkkenet og badeværelser lå. Efterfølgende gik vi ned i kælderen, til fyrrummet og til idrætssalen, hvor loftet var delvist faldefærdigt og i den ene ende nærmest gik i ét med gulvet. Vi tog nogle billeder, som vi først fik kigget nærmere på, da vi var kommet hjem. Men de var ret interessante, da man tydeligt kunne ane en skikkelse, der så ud som om, han havde hængt sig selv. Vores oplevelser skreg på endnu et besøg.

Kort tid efter tog vi af sted igen. Denne gang om dagen, så vi kunne komme hele huset rundt. Vi havde igen hele oppakningen med samt lommelygter, da vi havde besluttet os for at blive natten over. Vi startede vores undersøgelse på stueetagen, men det var først, da det blev mørkt, der pludselig skete noget. Pludselig hørte vi et ordentligt brag fra den anden stue, så vi styrtede derinde og tændte vores lygter, men der var intet at se.

I stuen fandt vi en trappe, som vi gik op ad. Da vi kom op, var det pludselig som om, jeg blev fuld. Sådan rigtig fuld. Og jeg havde altså intet drukket. Men vi fortsatte, og de andre hjalp mig ind i et af rummene, og da fik jeg de grummeste tømmermænd. Vi gik endnu et etage op, hvor den ene fløj var totalt ødelagt, så man skulle passe på, man ikke faldt igennem gulvet. Her fik jeg det først rigtig skidt. Jeg havde en ubehagelig følelse i kroppen, og inde i mit hoved hørte jeg en mand sige: “Hvad laver I børn her! Kan I så komme væk! Børn hører ikke til på denne etage!”. Det måtte være forstanderen. Da vi igen gik nedenunder, kunne jeg pludselig høre børnelatter, og øjeblikket efter kunne jeg også tydeligt se en masse børn, der legede. Specielt en lille pige, som hed Lisa lagde jeg ekstra godt mærke til. Og jeg kom til at holde af hende, og i dag er hun en af mine vejledere. Vi har siden knyttet et stærkt bånd.

Tilbage til Genner. Hun fortalte mig, at hun ikke ville være der, fordi han var ond, og ikke gjorde rare ting ved dem. Da jeg spurgte hende, hvad han havde gjort, begyndte hun at græde. Siden har hun fortalt, at han pillede ved både børn og ansatte.

Lisa fulgte os rundt i hele huset, og da vi igen kom ned på stueetagen, blev jeg draget over mod en trappe. Lisa sagde dog bestemt, at jeg ikke måtte gå op af den, for ellers ville han blive gal. Jeg sagde til hende, hun skulle stole på mig, og at hun skulle gemme sig. Da jeg gik et par trin op ad trappen, kunne jeg høre en mand råbe af sine fulde lungers kræft, og jeg skulle komme væk fra hans trappe. Jeg valgte dog at provokere ham lidt og sagde: “Du kan ikke gøre mig noget, og jeg kan ikke gøre dig noget. Jeg står bare her på tredje trin, men nu går jeg op på fjerde!”. Michael og Jimi fortalte, at temperaturen pludselig faldt drastisk hos dem, og jeg kunne mærke, at der stod nogen lige bag mig og åndede mig i nakken… Med ét blev jeg skubbet ned ad trappen, så jeg væltede ned over de Michael og Jimi. Da var det, vi blev enige om at tage hjem i en fart. Siden har vi ikke været der, men Lisa hægtede sig på mig, og hun har lige siden været ved min side som ‘åndelig vejleder’.

 


Kommentarer (16)

Skriv en kommentar

Top
Danish Danish English English German German